November -14 kastede jeg mig ud i købet af endnu en motorcykel. En Triumph Trophy Trail som er en sjælden amerikansk model (importeret for en del år siden) som jeg faldt for, straks jeg så den annonceret til salg. Datidens off-roader med oplagt udstødningsrør, lille aluminiumstank, crossstyr med oprejst kørestilling og sadel som falder perfekt ind i designet. Motoren er 500 ccm 2 cylindret 4-takt og er blevet renoveret af en ekspert i Jylland. Kort sagt en mc som på alle punkter falder i min smag og som jeg ikke kunne lade passere forbi i mit liv.